BobRomanens jeg fortller er hende fra de. Men hun fortller udelukkende om Bobs liv isr det, hun ikke selv er en del af. "Man skulle bare vente. Al den venten. Bob kunne holde vejret hen over en hel weekend. Dagene punkterede, de faldt sammen over ham som teltdug. Alene tanken om hendes sm lyde, de spaltede hrspidser. Til sidst vidste han ikke, hvad der gjorde mest ondt. At have mistet eller at miste al den tid. S var tiden get." uddrag fra bogen.